Asnæs & Vangstrup

Hvem er vi

Vi er specialister i at hjælpe og udvikle restauranter og hoteller, der ønsker at være professionelle og skabe overskud i en travl hverdag med jura, økonomi og ledelse

Det giver dig tryghed, indtjening og frihed.


Asnæs & Vangstrup hjælper hoteller og restauranter gennem følgende tilbud:

  • Lederuddannelse

Vi udbyder først om fremmest lederuddannelsen for hotel- og restaurantledere i samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen. Vi er stolte af vores lederuddannelse, fordi den tager udgangspunkt i individet og i branchens særlige udfordringer og behov. Lederuddannelsen giver dig titlen Merkonom, hvilket betyder du altid kan læse videre bagefter.

Læs mere om vores Lederuddannelse.

  • Rådgivning om restaurant-lov, økonomi og ledelse

Ved rådgivning, værktøjer og opfølgning sikrer vi, at der er styr på de grundlæggende ting, der skal være på plads for at have en levedygtig forretning: Jura, økonomi, og ledelse. Vi er gode til at lytte på de udfordringer, du har. Vi tager os god tid til at sikre os, at du får fortalt alt det, du synes er vigtigt. Derfra har vi stor erfaring med at omsætte dine ord til redskaber i økonomi og jura, som du kan bruge.

Læs hvordan vi rådgiver om alkoholbeviling og restaurant-lov.

  • Forpagtning

Forpagtning af restaurant, cafeteria eller café kan indeholde mange udfordringer. Vi har hjulpet kommuner og kulturinstitutioner med forpagtninger i 20 år, og der er derfor ikke den forpagtningsaftale, vi ikke har set.

Læs mere her, hvis du har brug for inspiration eller hjælp til din forpagtning.

  • Abonnement på en brancheøkonom og -jurist

Du kan også få abonnement på os og vores viden. Det betyder, at vi laver et løbende samarbejde, hvor du altid kan ringe og skrive til os med spørgsmål, og hvor vi støtter dig og din restaurant eller dit hotel til at blive endnu bedre, end det er i forvejen.

Læs mere om vores abonnementsordning og se abonnementprislisten.


Om Asnæs & Vangstrup

Vi elsker god mad, gode oplevelser samt energiske og idérige mennesker fra danske restauranter og hoteller.

  • Kærligheden er opnået igennem mange års virke i HORESTA og Dansk Erhverv.
  • Her mødte vi hinanden og oplevede en fælles nysgerrighed for branchens mekanismer, kombineret med en ydmyghed for de mange ressourcer branchens folk lægger i deres arbejde.
  • Samtidig er vi begge båret af ambitioner på branchens vegne, til at få et godt udbytte af de mange gode idéer og arbejdstimer.
  • For at forfølge vores mission om at hjælpe branchen til at tjene flere penge, dannede vi i 2009 vores eget firma.

Vi forstår dine udfordringer
Ved at have hjulpet flere hundrede forskellige virksomheder, har vi set at branchen er god til at udvikle en forretning samtidig med at kræse om gæsterne. Men vi har også oplevet at hverdagen kan være præget af utryghed og unødige bekymringer, fordi fundamentet med økonomi, jura og ledelse ikke er helt på plads.

Vi hjælper dig med at få fundamentet på plads, så du uden bekymring kan bygge videre på din forretning. Vi baserer vores viden på tilsammen 40 års erfaring med rådgivning af branchen og branchens interessenter indenfor jura og økonomi, samt forskning i branchens muligheder for værdiskabelse.

For os får viden først værdi, når den kommer på arbejde. Derfor er vi aldrig nærige med at dele vores viden med andre, som har samme motiv som os, nemlig at sikre at branchen tjener penge.

Her finder du os
Vores lokaler er indrettet i Postmesterens røde murstensejendom på Holte Station, hvor der summer er aktivitet, og med mulighed for en hyggelig samtale under fire øjne. Lyset falder ind gennem de småsprossede ruder. Udsigten over søen og skoven gør, at man kan følge med i årstidernes skiften. 

Hvad gør du nu?
Du ringer til os og får en snak uden beregning - Vi synes nemlig, det er ærgerligt, hvis nogen går og tumler med spørgsmål eller udfordringer, uden at de ringer.

Tænk hvis lige den samtale kunne have gjort en forskel!


Annette Vangstrup

annette@asnaes-vangstrup.dk
Tlf +45 24 80 19 60

Læs mere >>


Gry Asnæs

gry@asnaes-vangstrup.dk
Tlf +45 20 73 71 13

Læs mere >>


Birgitte Nielsen

birgitte@asnaes-vangstrup.dk
Tlf +45 22 89 91 89

Læs mere >>